Tre performers karriere i forlængelse af arbejdet med `DANS FOR BØRN´

11. februar 2021 /

3 performere – 3 vidt forskellige karrierer: De har alle samarbejdet med Dansehallerne om at skabe danseoplevelser for børn. I dag er de et nyt sted i deres karriere, men afsættet er fortsat dans, børn og bevægelse. Vi har talt med tre kunstnere, der har bevæget sig i vidt forskellige retninger.

Børn og dans var omdrejningspunktet for de tre professionelle kunstnere i de år, hvor de var en del af Dansehallernes KORA-program, og selv om de nu er videre til andre projekter, er børn, dans og bevægelse stadig vigtigt i deres arbejdsliv. De tre arbejder med helt forskellige projekter, men kan alle trække på de erfaringer, de har med sig fra arbejdet med børn og unge som publikum og aktører – blandt andet i regi af Dansehallerne.

I dag bruger Adelaide Bentzon halvdelen af sin arbejdstid som programleder for Horsens Teaterfestival; Lars Dahl Pedersen er i gang med en ph.d. om leg og bevægelse, og Micaela Kühn arbejder som konsulent på danseforestillinger for børn – og drømmer om en dag at organisere en festival om børn og dans.

De tre fortæller her om, hvordan deres karrierer har udviklet sig.


Foto: Malle Madsen
Adelaide Bentzon: Leder af scenekunstfestival
Da Adelaide Bentzon som ung danser var taget til Amsterdam og havde været med til at starte det unge og meget ambitiøse The Liminal Institute, kunne hun bestemt ikke se sig selv 25 år senere have titel af programleder for en scenekunstfestival for børn. I Horsens. Men sådan er det gået.

Nej, det havde jeg helt sikkert ikke set for mig, men det virker bare som det helt rigtige for mig, og set i tilbageblik må jeg sige, at mit arbejdsliv er blevet rigere, end jeg havde forestillet mig”, siger hun.

Allerførst fandt hun som ung ud af, at hun ikke selv skulle være danser alligevel, men fandt som iscenesætter og koreograf hjem i sig selv, som hun udtrykker det. At hun tog til Amsterdam for at uddanne sig, blev definerende for hendes arbejdsliv. Efter syv år i Amsterdam vendte hun tilbage til Danmark, og her dannede hun og Erik Pold, som hun kendte fra Amsterdam, performanceteatret Liminal. Det samarbejde har indtil nu varet i 20 år, og i det hele taget er det kendetegnende for Adelaide Bentzon, at hun har satset på og trives bedst i langvarige samarbejder med kolleger og sparringspartnere, hun har kunnet udvikle sig sammen med.

Med Liminal har hun blandt andet skabt forestillingen ’Hva’ så menneske?’, der er en del af KORA-programmet og dermed retter sig mod den målgruppe, Adelaide Bentzon med tiden har valgt at have mest fokus på: det unge publikum.

Børn og unge er blevet mit primære fokus og at arbejde med dem som målgruppe, har for mig fornyet meningen med scenekunst og er blevet en genbekræftelse på, hvorfor jeg arbejder med det. Børn og unge er åbne og umiddelbare og ikke dannet færdige endnu. Derfor er de et fantastisk publikum, hvor kunsten kan være med til at give den personlige og kollektive erkendelse af, hvad det vil sige at være menneske”, mener Adelaide Bentzon.

Derfor er det i dag heller ikke spor mærkværdigt for hende, at hun siden sommeren 2020 har brugt halvdelen af sin arbejdstid som projektansat programleder for Horsens Teaterfestival, der er landets største kuraterede scenekunstfestival for børn.

Det passer hende godt også at arbejde med scenekunst fra skrivebordet, og selv om hun har base i København, kan det fint lade sig gøre også at lægge en del af arbejdstiden i Horsens i et par år.

Det er en sjov by at være i, og det er en fest for mig at have det job. Jeg har fundet ud af, at det altså er ret spændende at arbejde i en kommune, og jeg har nogle fine kolleger på rådhuset i Horsens”.

Adelaide Bentzon nyder også at have en lidt længere horisont ved at være ansat, og hun synes, arbejdslivet ser dejligt ud det næste par år frem.

Ud over det organisatoriske festivalarbejde har Adelaide Bentzon også fortsat gang i projekter, hvor hun er iscenesætter – blandt andet har hun et projekt sammen med Erik Pold i et udsat boligområde i Esbjerg til sommer. Igen er børn og unge i fokus sammen med voksne, når de skal ud i ’Battle of the Generations’.

Og så satser hun også på, at hun i løbet af de kommende år også får færdiggjort sin master i medier og kultur for børn og unge.



Lars Dahl Pedersen: Ph.d. om krop og bevægelse i leg
Hvordan udvikler en leg blandt børn sig, hvis pædagogen ikke afbryder? Eller hvis hun ikke bruger ord, men kun kommunikerer med kroppen? For nylig var Lars Dahl Pedersen i Ikast for at deltage i et forsøg på pædagoguddannelsen, hvor han sammen med undervisere og studerende gennem rollespil arbejdede med pædagogens rolle i børns leg.

Med en baggrund som danser var det naturligt for Lars Dahl Pedersen at have en kropslig og koreografisk vinkel i forsøget, og derfor lod han de studerende afprøve, hvad der skete i rollespillet, hvis ingen måtte afbryde eller ikke måtte bruge ord.

Børn bruger jo kroppen meget i deres lege, så det er interessant at se på, om man kan sætte de studerende i stand til at være i det legende univers og på den måde måske være bedre til at kommunikere med børnene”, siger Lars Dahl Pedersen.

Hans forsøg var et led i det ph.d.-projekt, han begyndte på 1. april 2020. Det skal udforske ’Kroppens og bevægelsens betydning i leg og læring’ og hører under forskningsprogrammet Playful learning Research Extension, der er et partnerskab mellem landets professionshøjskoler og Lego Fonden.

Ud over at være uddannet danser og have arbejdet som sådan gennem mange år har Lars Dahl Pedersen også undervejs taget en kandidat i filosofi, fordi han havde brug for at lære noget nyt. Dermed har han arbejdet sig ind på et felt, hvor han kombinerer det filosofiske og det kropslige – det akademiske og det fysiske.
Det kunne han for eksempel bruge som del af KORA-forestillingen ’Med kroppen på opdagelse’ med kompagniet Running Sculptures.

Det, vi har lavet i KORA-regi, er meget eksperimenterende, og vores forestilling har rum til filosofiske tanker, så der kunne jeg også kombinere mine fagligheder”, siger Lars Dahl Pedersen.

Det interaktive i KORA-forestillingerne, hvor publikum inddrages, har han taget med sig ind i sit forskningsarbejde – som når han i samarbejde med undervisere på pædagoguddannelsen laver forsøg med rollespil blandt de studerende.
Om Lars Dahl Pedersen helt har forladt danseverdenen, ved han ikke endnu, og han føler fortsat, han har en fod i begge lejre. I hvert fald håber han på at kunne holde fast i en praksis i en vis forstand, selv om ph.d.-projektet tager meget af hans tid – og det er fast arbejde frem til foråret 2023.
Han ser selv en styrke i sin dansebaggrund og kan mærke en sultenhed, som han kalder det, i den akademiske verden efter netop nogle af hans slags, der kan noget kropsligt og i kombination med viden om uddannelse, børn, filosofi, dans og kunst, og Lars Dahl Pedersen er ikke i tvivl om, at der er god viden at hente i krydsfeltet.

Så nu gælder det for mig om at finde et sprog til at formidle den viden”, siger han med et smil.


Foto: Palle Schultz 
Micaela Kühn: Konsulent og underviser
Deltagelse og dans er nøgleord, når det gælder Micaela Kühn og hendes virke. Det var ønsket om at arbejde med netop dans og deltagelse, der overhovedet trak den chilenske kvinde med tyske aner til Danmark i sin tid. For selv om hun allerede var uddannet danser fra skoler i Chile, Cuba og Tyskland, drog hun til Danmark, fordi hun på Den Danske Scenekunstskole kunne tage en uddannelse som danseformidler.

Uddannelsesverdenen kan godt være sådan en boble uden kontakt til det omgivende samfund, og jeg savnede at have den kontakt til virkeligheden og at koble kunsten og dansen med virkeligheden. Det kunne jeg på uddannelsen som danseformidler, og det føltes helt rigtigt”, fortæller Micaela Kühn.

I dag er hun gæstelærer på Den Danske Scenekunstskole og på det rytmiske musikkonservatorium i København, og kernen for hende er fortsat dans og deltagelse – ikke mindst når det gælder det unge publikum.

De seneste år og denne sæson med har hun været del af kompagniet Gazart, der med KORA-forestillingen ’At falde’ har turneret til skolernes ældste klasser, og i dag er hun også tilknyttet KORA-programmet som konsulent på en række forestillinger. Derudover er hun i Tyskland involveret i danseprojekter for unge.

Micaela Kühn rejser meget efter jobbene, og det måtte godt blive lidt mindre med tiden, synes hun, men er samtidig glad for at arbejde internationalt. Pandemien har vist, at det i en del tilfælde faktisk også er muligt at arbejde på afstand, så det håber hun kan fortsætte.

Underviser- og konsulentrollen passer hende godt.

Jeg nyder at være en del af de forskellige kunstneriske universer og føler det som et privilegium, fordi jeg jo også lærer hele tiden. Som konsulent på KORA-forestillinger håber jeg, min erfaring, viden og arbejdsglæde kan hjælpe kunstnerne lidt, og jeg tænker på min rolle som en samarbejdspartner og ser mig selv som en venlig bagsæde-chauffør, som måske kan se noget, de ikke lige selv får øje på”, forklarer hun.

Det er tydeligt, at Micaela Kühn især brænder for det unge publikum, og når hun skal sætte ord på, hvad hun kunne tænke sig at arbejde med i fremtiden, handler det om at flytte noget – at gøre en forskel – for børn og unge.

Jeg ville elske at organisere en festival for børn og unge en dag – om barndom som en del af samfundet. Børn og voksne lever i den samme verden, så det skal afspejle sig i den kunst, der retter sig mod børn. Det vil jeg gerne være med til at arbejde for”, siger hun.