Tanzmesse i Düsseldorf 2018
Projektcentret har på vegne af Statens Kunstfond været vært på den danske stand på Tanzmesse i Düsseldorf 29. august – 1. september 2018.

Tanzmesse afholdes hvert andet år i Düsseldorf i Tyskland og er en salgsmesse for dans og koreografisk scenekunst. Kompagnier, agenturer og lande har stande, hvor opkøbere, presenters og festivalledere kan komme i kontakt med disse. Tanzmesse er også et netværkssted for branchen og der afholdes workshops og vises kuraterede forestillinger.

(c) Studio Claus Due

Statens Kunstfond har for trejde gang bedt Projektcentret i Dansehallerne om at være operatør på opgaven med at arrangere messestanden for de danske deltagere samt stå for at lave en brochure med danske kompagnier og koreografer.

Her er link til brochuren Danish Dance Performances.

Her er link til Projektcentrets Facebook-side med billeder fra Tanzmesse 2018.

Læs mere om Tanzmesse på deres hjemmeside.


Nordic Circle of Artistic Management
Projektcentret er del af et 3-årigt nordisk projekt (2016-2018), bestående af et mentorprogram samt et antal workshops, som er rettet mod producenter og selvproducerende koreografer i de nordiske lande.

Vi har 2 mentor/mentee-forløb over hvert ét års varighed, hvor vi sammensætter 8 forløb på baggrund af open-call for mentees. På baggrund af de udvalgtes ønsker, finder vi 5 partnere i projektet en mentor fra et andet nordisk land.

Vi har afholdt første omgang af programmet med kick-off og afslutning på Tynningö i den stockholmske skærgård (september 2016 og september 2017) – og vi er nu i gang med 2 omgang, hvor vi afholdt kick-off ligeledes på Tynningö (september 2017) – og de enkelte par skal så mødes i løbet af året, inden vi igen mødes på øen og samler viden og erfaringer i september 2018.

Mentees har vi fundet via open call – og derudfra valgt mentorer, som vi vurderer matcher den enkelte mentee.

Her er listen over de 8 mentees og deres mentorer (2017-2018):
Steinunn Ketilsdottir (IS) – Susanne Danig (DK)
Tone Martine Kittelsen (NO) – Eva Broberg (SE)
Sonya Lindfors (FI) – Melika Melouani Melani (SE)
Carlos Calvo (DK) – Pirjetta Mulari (FI)
Maiken Bruun Aamodt (DK) – Annika Ostwald (NO/SE)
Anna Cederberg (SE) – Kerstin Schroth (DE)
Lina Dahlgren (SE) – Pernille Møller Taasinge (DK)
Jarkko Partanen (FI) – Sunniva Teine (NO)

I løbet af den treårige projektperiode afholder vi hands-on-workshops for producenter og selvproducerende koreografer – 2 om året. I 2016 afholdt vi workshops om internationalt samarbejde og branding under Tanzmesse i Düsseldorf samt om turne og teknikske riders under ICEHOT i København.

De 5 partnere i projektet er: SITE Sweden (projektledere), Dans- og Teatersentrum Norge, Arts Management Helsinki, Dance Atelier Iceland og Projektcentret i Dansehallerne Danmark.

Læs mere om projektet på vores facebookside.


Danske dansefilm på Festival Nordique i Paris

Maia Elisabeth Sørensen har på vegne af Projektcentret i Dansehallerne udvalgt 10 dansefilm, som blev vist under festivalen Festival Nordique på Theatre National de Chaillot 16. – 28. januar 2018.

Her er link til listen over de danske film, der præsenteres.