Dansehallerne søger nye kunstneriske koncepter/værker til daginstitutioner og skoler 2019 – 2020

Ansøgningsfrist: 26. november 2018

Læs kriterier
Ansøgningsskema

Som led i en ny strategi på børne- og ungeområdet sender Dansehallerne kunstneriske koncepter og værker til børn og unge på turné landet over i 2019/2020. Derigennem oplever det unge publikum den koreografiske scenekunst og prøver på egen krop kræfter med dans og kunstneriske processer.

Vi er interesserede i at udvikle nye kunstneriske og formidlingsmæssige formater, hvor vi udfordrer forståelsen af dans for og med et ungt publikum. Formaterne kan udvikles til bevægelsesrum på institutionerne, til site specifik eller installationer. Dans og koreografi er et bærende udtryk i udbuddet, men andre koreografiske udtryk er også velkomne.

Produktion til vuggestuer og børnehaver
Vi søger:

  • Tre koreografiske koncepter/værker som er skabt, afprøvet, eller som kan udvikles inden for Dansehallernes produktionsrammer.
  • Koncepter/værker, der henvender sig til vuggestuebørn (0-2,5 år) og børnehavebørn (2,5 – 6 år)
  • Koncepter/værker der varer 1 time for en gruppe på 15-20 børn eller 3-5 timer for alle børn i institutionen (fordelt på tre grupper på en dag).
  • Koncepterne/værkerne skal have 1-2 medvirkende, som kan og har lyst til at turnere i Danmark i sæson 2019/20.

Produktion til skoler
Vi søger:

  • Tre koncepter/værker som er skabt, afprøvet, eller som kan udvikles inden for Dansehallernes produktionsrammer, og som henvender sig til 0. – 3., 4. –6. eller 7. –10. klasse. Varighed 90 minutter. Deltagere: 50 -60 børn.
  • Et koncept/eller værk som er skabt, afprøvet, eller som kan udvikles inden for Dansehallernes produktionsrammer, og som henvender sig til 0. – 3., 4. –6. eller 7. –10. klasse. Varighed 5 timer. Deltagere: 25-60 børn.
  • Koncepterne/værkerne skal have tre medvirkende, som kan og har lyst til at turnere i Danmark i sæson 2019/20.

Vi lægger vægt på, at:

  • de medvirkende kunstnere har erfaring med og interesse i at møde børn og unge gennem koreografisk scenekunst
  • mindst én fra gruppen/kompagniet kan kommunikere med børnene og de unge på dansk/nordisk
  • mindst én person pr. gruppe/kompagni har kørekort
  • man som turnerende kunstner som regel afvikler enten to korte eller ét længere besøg på én turnédag
  • et værk på turné skal have en enkel scenografi uden krav om mørklægning.

Dansehallerne tilbyder

  • En udviklings- og produktionsperiode, som kan variere fra 5 – 15 arbejdsdage, hvor gruppen/kompagniet bearbejder konceptet og afprøver det sammen med testpublikum.
  • Faglig sparring i forbindelse med produktionen: Det kan f.eks. være en dramaturg, en danseformidler eller en anden fagperson.
  • Et turnéforløb i Danmark, der tilrettelægges af Dansehallerne i dialog med de medvirkende.
  • Udgifter til transport, logi og diæter på turnéerne afholdes af Dansehallerne.
  • Mulighed for udbygning af kollegiale netværk.
  • Løn under produktion og på turnédage.

Hvordan søger du?

Ansøgningsskema med bilag og videoklip (som link) sendes til ulj@dansehallerne.dk
senest mandag den 26. november 2018 kl. 12.

 

I er meget velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål

Unne Loa Jensen 3388 8005 eller ulj@dansehallerne.dk
Anna Katrine Korning 3388 8004 eller akk@dansehallerne.dk
Ulla Gad 3388 8003 eller uga@dansehallerne.dk

 

Dansehallernes indsats for børn & unge er støttet af Statens Kunstfond.