Dansehallerne definerer koreografi som en åben struktur, der spænder over en bred vifte af discipliner, der omfatter mange forskellige kunstformer og praksisser i dans, nycirkus, performativ billedkunst, musik og arkitektur. Koreografi opererer på tværs af medier og sproglige grænser; dialektisk og diskursivt og transformerende. Det giver værktøjer til skabelse af bevægelse, men også til processen og analyse af forudsætninger for kunst og kunstskabelse.

Koreografi synliggør alternative udtryk i dialog med både samtid og med tradition. Koreografi giver redskaber til det meningsskabende gennem komposition af bevægelse i tid og rum og omfatter en mængde sproglige udtryk for handlinger, tanker, følelser og bevidsthed.

Koreografi er et værktøj som også anvendes indenfor lederskab og organisationsudvikling. Kunstnerne producerer kunst og ny viden og arbejder i stadig stigende grad i tværdisciplinære sammenhænge. Kunstnere er stærke entreprenører og stimulerer gennem deres arbejde de kreative og innovative processer, som driver vores samfund fremad, involverer et bredt publikum på tværs af alder, køn og etnicitet gennem scenekunst, installationer og deltagerbaserede værker og nytænkende arbejdsmetoder.

Koreografi kommunikerer performativt og/eller interaktivt med sit publikum. I dag sker denne kommunikation både i det traditionelle scenerum, på alternative steder, i digitalt format, som pladsspecifikke events, og i projekter med publikum som medskaber.