Inspiration til lærere og pædagoger

Her kan du som lærer eller pædagog få inspiration til, hvordan du kan forberede dig på et KORA-besøg og arbejde med dans og koreografi som kunstart – før og efter vores besøg.

Du får også nogle bud på, hvorfor det er vigtigt at have dans som kunstart med i hverdagen.

  • HVORFOR DANS

  • REDSKABER

  • BEGREBER OG HISTORIE

Der er mange gode grunde til at inddrage dans i hverdagen. Du kan se nogle af dem i dette interview med Paul Collard fra Creativity, Culture and Education.

Eller bliv inspireret af hjerneforsker Kjeld Fredens, elever, lærer m.fl. fra Kalundborg Kommune i denne lille film om dans i skolen. Her forklarer Kjeld Fredens blandt andet, at når børn præsenteres for kunstneriske opgaver og processer, lærer de sig selv at kende på mangfoldige måder.

 

INTERVIEW: DANS GIVER BEDRE LÆRING

Hvorfor skal vi arbejde med dans i skolen?

“Den dybeste læring finder sted, når man er fysisk, socialt, følelsesmæssigt og intellektuelt engageret. Og dans er alt det,” siger Paul Collard – Chief Executive i organisationen Creativity, Culture and Education (CCE), som en del af svaret på, hvorfor vi skal arbejde med dans i skolen. Se hele interviewet her:

FILM OM DANS I SKOLEN

I denne film kan du få et indblik i, hvordan vi arbejder med koreografisk scenekunst, og hvordan folk oplever at arbejde med os.

Her finder du en lille film om koreografi, hvor to skaterdrenge møder en koreograf. Hvis du har brug for kort og knivskarp inspiration til kunstarten dansefilm, som I også selv kan arbejde med, så tjek 60 SEC DANCE og Projekt Dansefilm ud.

Endelig finder du dialogredskabet Forventnings- og oplevelseskort, som kan tilpasses alle aldre i skolen.

EN FILM OM KOREOGRAFI

I filmen om Hugo, Bertil og Samuel kan du få en idé om, hvordan man f.eks. kan arbejde med koreografisk scenekunst i krydsfeltet mellem skating og jonglering.

Inspiration til undervisningen
Koreografi er komposition af bevægelser i rum. Det kan være bevægelser, vi kender fra ballet eller hiphop, men det kan også være bevægelser fra hverdagens rutiner eller fra sport. Bevægelser kan gentages, være langsomme eller hurtige, bløde eller hårde, foregå på gulvet eller i luften… det er i krydsfeltet mellem de forskellige bevægelseskvaliteter, tiden og rummet, at det kunstneriske udtryk skabes.

I filmen ’Hugo, Bertil og Samuel’ kan du se, hvordan jongløren og koreografen Samuel Gustavsson skaber et kunstnerisk udtryk sammen med skaterdrengene Hugo og Bertil.

Hvis du viser filmen for dine elever, kan I blandt andet tale om:

  • Koreografisk scenekunst er en kunstart i evig bevægelse, hvor man altid kan eksperimentere med nye måder at udtrykke sig på. Hvordan eksperimenterer de i filmen?
  • Der er ingen grænser for, hvad man kan koreografere. Man kan for eksempel lave skaterkoreografi. Kan I komme på andre bevægelsestyper, sportsgrene eller situationer, man kan koreografere?
  • Hvordan ville I gøre, hvis I skulle give koreografiske udfordringer til nogle kammerater i gang med en sportsgren eller en anden hobby?

 

DANSEFILM

Dansefilm er en genre, der giver koreografisk scenekunst nogle særlige muligheder for at arbejde med det æstetiske udtryk. Det kan være valget af kameravinkler, og måden filmen er klippet på. I en dansefilm er de medvirkende ikke altid dansere, og nogle gange er det ikke mennesker, men ting, der er i bevægelse…

’60Seconds Dance’ er en international dansefilmkonkurrence med film på max 60 sekunder. De små film giver eksempler på, hvordan filmmediet arbejder med koreografisk scenekunst.
Se de tidligere film her

Projekt Dansefilm giver dig og dine elever værktøjer til, hvordan I selv kan lave små dansefilm.

FORVENTNINGS- OG OPLEVELSESKORT

 

 

 

 

 

Hent guide til brug af kortene

Hent forventningskort med 1 kort pr. side

Hent forventningskort med 4 kort pr. side

Hent oplevelseskort med 1 kort pr. side

Hent oplevelseskort med 4 kort pr. side

 

Kulturpakker har i samarbejde med lærere i Haderslev og Kalundborg udviklet forventnings- og oplevelseskort – et redskab, der kan bruges til at skabe dialog om kunstneriske oplevelser i skolen. Forventnings- og oplevelseskortene kan bruges på tværs af fag, klassetrin og form – det vil sige hvad enten der er tale om enkeltstående kunstoplevelser eller længerevarende forløb.
Det er et lettilgængeligt og overskueligt format, der samtidig skaber mulighed for at komme mere i dybden med – og opnå en større faglig forståelse for – den enkelte kunstneriske oplevelse.
Materialet er gratis og inkluderer også ’blanke’ kort, hvor det er muligt at videreudvikle det eksisterende. Forventnings- og oplevelseskortene kan enten printes ud eller bruges direkte på smartboardet.

HVAD ER DANS SOM KUNSTART?

I Dansehallerne taler vi om dans som en kunstart, der rummer mange forskellige former og udtryk og spænder over forskellige praksisser i dans og andre udtryk, som er sat ind i en kunstnerisk ramme. Gennem den kunstneriske ramme kan vi udtrykke handlinger, tanker, følelser og bevidsthed. Der arbejdes ofte med koreografi som et rammesættende greb. Koreografi er komposition af bevægelse i tid og rum. Koreografi giver værktøjer til at skabe bevægelse udfra, men også til analysen af dans.
Læs mere om koreografi her

Kig her for at få lidt mere at vide om dans som kunstart. Her ligger – alt sammen på engelsk – fire korte tegnefilm om ”contemporary dance”en artikel om scenedansens historie og en 58 minutters film om de første årtier med moderne dans.

LÆR OM DANS SOM MODERNE KUNSTART

Moderne dans er en meget bred betegnelse for dans som moderne kunstart fra starten af 1900-tallet og frem. I virkeligheden er billedet her 100 år senere meget mere komplekst, men enkelt sagt er det inden for dette brede kunstbegreb, at koreograferne i KORA oftest arbejder. Her kan du se fire film på engelsk, der giver et indblik i dans som moderne kunstart.

 

 

 

ET HISTORISK PERSPEKTIV

Dans som kunstart rummer i dag mange forskellige stilarter og er svær at sætte i bås. Der er lige så mange stilarter, som der er kunstnere, kan man sige.
Et af de mest populære udtryk inden for dans som kunstart er moderne dans, der tog form i begyndelsen af 1900-tallet. Moderne dans er i sin brede betydning ikke en nøje defineret stil, men mere en tilgang, der opfordrer kunstnerne til at udvikle deres egen personlige stil.
Moderne dans opstod i opposition til den klassiske ballet – I en tid, hvor alle andre kunstarter også gjorde oprør mod det bestående. Alt blev vendt på hovedet for at finde ind til nye udtryksformer, der afspejlede den virkelighed, som kunstnerne var en del af. Det førte til mange forskellige nye udtryk i danseverdenen, hvor tåspidsskoene og de stive overkroppe blev erstattet af bare fødder og kroppe, der bevægede sig frit i alle niveauer – også på gulvet.

I filmen her kan du møde nogle af de største navne, der satte deres præg på de første årtier af den moderne dans’ historie.