Aktiviteter

Fors Works

Ultra

I ULTRA oplever du 10 hvide privilegerede vesteuropæiske mænd på scenen, som gennem støtte, bevægelse og modstand undersøger den insisterende kraft, der er ved at bevæge sig i fællesskab. De stræber konstant mod at gøre det samme og mod totalt at overgive sig til gruppen.

Forestillingen spørger som værk og med massen og det unisone som tema, hvor individet står i enhed med andre? Det unisone er en proces, hvor alle elementer opfører sig på samme måde på samme tid; simultant eller synkront i parallel handling. I marcherende militærparader, folkedemonstrationer, store grupper af fodboldfans og storbyens travle menneskemylder afslører der sig en magt ved det unisone. Med det synkrone opstår idéen om det perfekte. Hvor der ikke er plads til tilfældigheder. Det ultra-synkrone går ud over det menneskeligt mulige – hvor mennesket ville være mekanisk.

ULTRA undersøger fællesskabets magt i relation til begreber som ekstremisme og identitetsfølelse og spørger kritisk, om der er en reel mulighed for at stå sammen i gruppen?

Om kompagniet / koreografen
Det uafhængige københavner-baserede dansekompagni Fors Works ledes af koreograf Martin Forsberg. Forsbergs forestillinger er sjældent kun én ting. Det er ikke altid muligt at kategorisere hans forestillinger som moderne dans. De er baseret på dans, men ofte i en anden kontekst end dans. I kølvandet på post-modernismen bestræber Fors Works sig på at definere hypermodernism. Forestillingerne er lavet med intelligens og kulderystende nærvær og danserne presses altid til det ekstreme.

www.forsworks.com

Kompagni: Fors Works
Koreograf: Martin Forsberg
Scenografi & Kostumedesign: Jenny Nordberg
Lysdesign: Mads Nielsen
Lyddesign: Mitja Nylund
Prøveleder: Mattias Sunesson
Dansere: Jernej Bizjak, Samuel Denton, Joel Fritzon, Snorre Jeppe Hansen, Nathanael Larsson, David Price, Louis Richard, Antoine Roux-Briffaud, John Wannehag, Declan Whitaker
Producent: Marie Schulz
Teknisk producent: Madeleine Lind Hoppe
Tekniker: Emil Odler

Public Relations: Louise Møhl

Events:

Onsdag 6. april: Artist Talk kl. 20.00 (før forestilling)
Torsdag 7. april:
Artist Talk efter forestilling

Pressen om tidligere forestillinger af Fors Works:
“Et godt tænkt, stramt formet og helstøbt værk, der med seks stærke dansere på scenen viser og skaber forbindelse mellem kroppens ydre og indre og samtidig fint får kunst og videnskab til at spejle sig i hinanden.” (AOK)

“Alt i alt en visuelt flot forestilling, der ikke blot synes at lade kirurgien møde dansen, men at gøre kirurgi til kunst.” (Kultunaut)

”In the Pretty Boy’s Mouth” er afgjort et tiltrængt og sexet boost til det københavnske scenekunstliv.” (Kulturshot)

Co-producers: Norrlandsoperan, Bora Bora, Dansstationen, Dansehallerne

Pressemeddelelse kan hentes hér

Varighed: 60 min.

kl. 21

Store Scene

125,- / ung 55,- (+ evt. gebyr)