Aktiviteter

dansehallerne

Se skolen vertikalt

Den internationale Dansens Dag fejrer vi i år med det interaktive projekt Se skolen vertikalt i samarbejde med Den Classenske Legatskole i København.

I løbet af foråret rykker dansere ind på skolen med danseworkshops og udvalgte elever tager over for at undervise deres klassekammerater. Sammen med skolens elever undersøger dansere, hvordan vi kan være sammen på nye måder i skolens rum. Hvad sker der, hvis vi vender rundt på perspektiverne og oplever virkeligheden på nye måder gennem dans og koreografi?

Som kulmination på projektet kommer elever og lærere til at opleve en anderledes skoledag 29. april, hvor skolens elever og dansekunstnere giver skolens trapper, grupperum, klasseværelser, boldbane, skolegård masser af ny bevægelse og skaber danseoplevelser for og med hinanden.

BAGGRUND
Fejringen af Dansens Dag er en del af et større forløb, hvor Dansehallerne i samarbejde med partnerskolen, Den Classenske Legatskole i perioden fra 14. marts – 29. april 2019 arbejder sammen i et interaktivt projekt, der involverer hele skolen, dens elever og lærere i målet om at skabe en fælles koreografi med navnet ”Se Skolen Vertikalt”.

Konceptet / Se skolen vertikalt er vokset ud af det interaktive værk Se byen Vertikalt……….
Koreografi / Mette Overgaard
Arrangør / Dansehallerne i samarbejde med Den Classenske Legatskole

PRAKTISK INFO
Dansens Dag / 29. april 2019 / kl. 10 – 11.40
Den Classenske Legatskole, Vester Voldgade 98, 1552 KBH K
Lukket arrangement

 

 

 

 

29. april 2019 / kl. 10 – 11.40

Fra Se Byen Vertikalt Holstebro / Foto_Morten Stricker