Aktiviteter

Livingstones kabinet

RANDOM

Det prisvindende og internationalt turnérende scenekunstensemble Livingstones Kabinet præsenterer en musikalsk performance om livets tilfældighed.

Vores overlevelse er afhængig af regelmæssige hjerteslag, men vores bevidsthed er afhængig af det kaos, der hersker i vores hjerne.

Vi har alle en tendens til at søge efter mening og forklaringer på det kaos vi lever i.
I RANDOM favnes dette kaos i en slags drømmelabyrintisk verden, hvor der leges med menneskets tilbøjelighed til at forsøge at skabe mening i det tilsyneladende meningsløse. Umiddelbart virker forestillingens billeder, handlinger og tekster genkendelige, men hver gang man tror at man har greb om sammenhængen, falder det fra hinanden.
RANDOM er en larmende humoristisk protest mod de kræfter i vores samtid, der forsøger at undertrykke den vidunderlige rodebutik, der udgør vores fælles menneskelighed.

Forestillingen spilles på engelsk.

Pressen skrev:

***** Vellykket kaotisk forestilling, hvor publikum udfordres på sanserne. (Fyens Stiftstidende)
****** Forrygende forestilling. Meget underholdende. (Kulturkongen.dk)
**** Får smilet frem fra øre til øre. (den4væg.dk)

Kreditering
Performere / Kristina Sørensen Ougaard, Pernille Koch, Piet Gitz-Johansen, Petter Wadsteen og Pete Livingstone
Iscenesættelse / Nina Kareis
Scenografi / Julie Forchhammer
Koreografi / Adelaide Bentzon
Komponist / Pete Livingstone

Varighed: ca. 60 min.

Torsdag kl. 18, fredag kl. 16 + 20

Store scene

40-100 kr.