Aktiviteter

MYKA

Polar Bear i Kalundborg

For elever i 0. – 4. klasse

Arktis smelter, isen forsvinder.
Hvad med fremtiden? Hvor skal isbjørnen bo, når det smukke islandskab er smeltet? I Polar Bear kan I tage på en kropslig rejse med to charmerende isbjørne som omdrejningspunkt. En nærværende og livsbekræftende, interaktiv danseforestilling, der tager afsæt i de klimaforandringer, vores klode gennemgår.

Den interaktive danseforestilling er et mix af uddrag fra forestillingen ’Polar Bear’ og laboratorie, hvor eleverne forvandles til dansende isbjørne i en koreografisk leg med kunstig sne, hvor de på egen krop afprøver isbjørnens legende bevægelser.

Mød danserne før I får besøg – via deres VIDEOHILSEN

Hent forestillingsbeskrivelse og praktisk info til den interaktive danseforestilling.

Mere om de medvirkende

Birgitte Lundtoft (DK) er uddannet danser fra Den Danske Scenekunstskole. Hun har arbejdet som både danser og underviser nationalt og internationalt. Hun har samarbejdet med koreografer og kunstnerkollektiver som Ellen Kiilsgaard, E.K.K.O., Augustine, Stands og Dans m.fl.

Raymond Roa (DK/UK) er uddannet danser fra Newcastle College og Den Danske Scenekunstskole. Han har bl.a. arbejdet med koreografer som Athena Valha, Fruake Requardt, Kitt Johnson og My Grønholdt.

Georgia Kapodistria (DK/CY) arbejder som danser, danseformidler og koreograf i København. Hun er uddannet bachelor i dans på Folkwang Universitet der Künste i Essen (2013) og danseformidler på Den Danske Scenekunstskole (2018).

Foto: Søren Kristoffer Kløft

KORA
Med KORA leverer Dansehallerne en palet af kvalificerede, relevante og inspirerende dansebesøg på institutioner, hvor små teams af professionelle kunstnere møder børn og unge og deres voksne i medskabende forestillinger.

KORA har kunsten som hjerte og tager afsæt i Dansehallernes overbevisning om, at børn og unge har krav på og behov for at møde den i deres hverdag. Dans og koreografi kan bidrage til at udvide børns og unges horisonter for, hvordan man kan agere i verden og dermed være væsentlige, sanselige indspark til identitetsdannelsen
Mere info

23. - 26. februar

Kalundborg Kommune