Aktiviteter

LOCATION X, Taneli Törmä (FIN/DK)

OPEN YOUR HEART – og dans som et barn igen

En moderne danser går tilbage til sin ungdom. Med hjælp fra en række unge disco-dansere skaber hun forestillingen OPEN YOUR HEART. Samtidig stiller vi spørgsmål: Hvornår er det nemt at danse, hvornår er det svært – og hvornår er det ovenikøbet rigtigt skægt? Og hvad kan vi gøre for at finde tilbage til den oprindelige glæde ved at danse; danse som et barn igen?

Det er ikke første gang, den finske koreograf Taneli Törmä søger samarbejde med helt unge grupper af dansere for derigennem at udvikle sin egen koreografiske praksis. I forestillingen og projektet CLASSICAL BEAUTY har 200 unge balletdansere fra ni forskellige lande givet Taneli Törmä muligheden for at leve hans barndomsdrøm ud i livet: at være solist i et klassisk balletkompagni.
OPEN YOUR HEART vender rollerne fra CLASSICAL BEAUTY på hovedet, og sætter fokus på det, som betyder noget for de unge discodansere; som er vigtigt for dem, når de danser.

Pressen skrev:

⭐⭐⭐⭐⭐
“Disco gør dig glad” xq28.dk

⭐⭐⭐⭐
“Det er en humør- og energiindsprøjtning uden lige”  Ungt Teaterblod

“Åbner i høj grad publikums hjerter” Danstidningen

Credits
Koreografi: Taneli Törmä (FIN/DK)
Dansere: Hilde I Sandvold (NO/DK), Taneli Törmä (FIN/DK) og 10 unge disco dancers fra Stardance Studio.
Sangere: Jutta Jessika (FIN), Hilde I Sandvold, Taneli Törmä and Lene Lyngsø (DK)
Komponist: Søren Lyngsø Knudsen (DK)
Kostume design: Kasper Hansen (DK)
Kostumier og supervisor: Sophie Hansen (FR)
Dramaturg: Thomas Schaupp (DE)

OM
LOCATION X og Taneli Törmä producerer international nutidsdans og video værker, der bryder grænserne mellem dans, performance kunst og publikum. LOCATION X og Taneli Törmä samarbejder med kunstnere, der skaber værker for scene, specifikke steder, lokalsamfund og byer. Senest DANCE ALL YEAR LONG, et 12-måneders residency-program, hvor 24 dansere og koreografer vil gæste Odense og Fyn inden for et år.

Hilde I. Sandvold er en norsk dansekunstner med base i Danmark. Hun er uddannet i 2013 fra Den Danske Scenekunst Skole. Som danser har hun samarbejdet med koreografer og ensembler i hele Europa: Tina Tarpgaard, Ted Stoffer, David Zambrano, Edhem Jesenkovic, Kitt Johnson, Wim Vandekeybus / Ultima Vez og Andreas Constantinou for at nævne nogle få. Derudover har Hilde skabt en række kortere soloværker, som hun har optrådt med i forskellige sammenhænge i Norge, Sverige, Danmark, Belgien og Irland. Blandt andet ‘Greenpiece’, ‘Crossfade’ (produceret af Kitt Johnson/X-act), ‘Just a stupid little piece/Girl on Fire’ og senest ‘Dans, for Satan’, som også er udvalgt til Aerowaves 2018.

Spillested: KFUM Huset, Oliebladsgade 7, 2300 København S (Kun 300 meter fra Amagerbro metro)

Varighed: 60 min.

31. oktober - 9. november 2019: Torsdag kl. 20, lørdag kl. 14, tirsdag + onsdag kl. 19, torsdag kl. 18, fredag kl. 19, lørdag kl. 14

KFUM Huset, Oliebladsgade 7, 2300 København S

150,- / ung 75,- inkl. gebyrer