Aktiviteter

Dansehallerne og Copenhagen Kids

Ønsketræet

Et danse- og musiklaboratorie for daginstitutioner i København.

Der er et begrænset antal gratis tilbud, så vi tager forbehold for udsolgte datoer.

Tilmeld dig et forløb her

Vi rejser ind i eventyrland og besøger ønsketræet, som børnene selv er med til at skabe. På ønsketræet finder vi inspiration til stemninger og lande, som vi kan besøge og udforske med vores kroppe.

Danser Mette Møller Overgaard og musiker David Navndrup Black skaber et interaktivt rum, hvor dansen, lyden og fantasien er i centrum.  Mette hjælper børnene med at sætte bevægelse på deres tanker, følelser og indre billeder, og David skaber lydbilleder med sine musikinstrumenter. Alt kan ske, når magien opstår.
Som forberedelse skal børn og voksne medbringe ting, som de vil tage med sig til Ønskeland og hænge på ønsketræet.

De to kunstnere er i institutionen i tre timer og gennemfører tre forløb a 45 minutter med max 20 børn pr. forløb (i alt 60 børn). Institutionen bestemmer selv, hvordan børnene skal fordeles, og danser Mette Møller Overgaard kontakter institutionen inden dansebesøget for at afstemme forløbet.

Fakta

  • Pris
    Gratis (Der er et begrænset antal gratis tilbud, så vi tager forbehold for udsolgte datoer).
  • Dato & Tid
    Den 9. og 18. januar og 13. og 15. marts mellem kl. 9.00 og 12.00 (Efter først-til-mølle princippet).
  • Målgruppe
    2.5 – 6 år
  • Antal deltagere
    3×1 børnegruppe og minimum én deltagende pædagog pr. forløb. (Max 20 børn pr. forløb)
  • Varighed
    3 x 45 min (2 timer og 45 min inkl. pause)
  • Sted
    Et ryddet og rent rum som egner sig til bevægelse, og som ikke er gennemgangsrum
  • Se, hvem der danser
    Danseren planlægger forløbet – gerne i samspil med institutionen.
  • Max. et gratis forløb pr. institution. 
  • Pt. kun for institutioner i Københavns Kommune

Tilmeld dig hér, så vi kan sende dig information om fremtidige forløb.

Gratis

Foto: Bahadir Berber