Aktiviteter

Mathias Theisen, Meleat Fredriksson, Paolo de Venecia Gile

New Sh*t

Køb billetter

Præsenteres i samarbejde mellem Dansehallerne og Betty Nansen Teatret:

Dansehallerne x Betty
Cutting-edge performances, talks & more
September-October 2020

NEW SH*T er et tilbagevendende format skabt af Dansehallerne. Frontløberne ved, hvad der rører sig blandt frontløbernetakes one to know one. Derfor inviterer Dansehallerne en gæstekurator med fingeren på pulsen til at sammensætte aftenens program. Vil du vide, hvor dansen er i morgen? NEW SH*T er din enestående mulighed. 

Gæstekurator af den første udgave af NEW SH*T er Thjerza Balaj, norsk/albansk danser og koreograf uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2019. 

De udvalgte værker er
Ego Trip  af  Mathias Theisen  (DK) / 25 min.
YES af Meleat Fredriksson  (SE/ETH)  / 25 min.
Mahal  af  Paolo de Venecia Gile  (RP/DK) / 30 min. 

Imellem værkerne spiller DJ Karin Bergman. 

Ego Trip af Mathias Theisen (DK)
Jeg lover ikke at lyve, siger Mathias. Det handler om mig. Ego Trip er et forsøg på at acceptere tvetydigheden i min egen inspiration, et forsøg på at lade dansen være nok i sig selv – og et forsøg på selv at være nok.
En rå, intim og fysisk forestilling.
Varighed: 25 min.

Mathias Theisen  er danser og koreograf, uddannet fra Royal Concervatoire Antwerp i Belgien og for nylig hjemvendt for at skabe en base i København. Ego Trip har premiere på Edison og er Mathias’ første professionelle optræden i Danmark. 

YES af Meleat Frederiksson (SE/ETH)
I YES undersøger Meleat (øvre middelklasse, lavindkomst, svensk, etiopisk, adopteret, kvindelig kunstner – could you tell?), hvordan hendes sorthed er forbundet med hendes kunstneriske arbejde. Hvad sker der, når man sætter megafonen for munden og råber højt? Når man siger JA til alt det, man er; alt det, man ikke tidligere har turdet udtrykke?
Varighed: 25 min.

Meleat Fredriksson er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole og en del af det københavnske kollektiv Danseatelier. Soloen YES havde premiere My Wild Flag Festival i Stockholm i september 2019.

Mahal af Paolo de Venecia Gile (RP/DK)
Paolo
tager fat i sine filippinske rødder, når han i soloen Mahal udforsker Macho Dancing. Genren er opstået i Filippinerne som en måde at seksualisere mandlige kroppe til kulisser af kærlighedssange. Via Youtube-videoer og feltstudier på homobarer i Manila udfordrer Paolo et sløret, men stadig levende levn fra fortiden.
Varighed: 30 min.

Paolo de Venecia Gile  er danser med base i København og uddannet fra Den Danske Scenekunstskole. Mahal havde premiere på My Wild Flag Festival i Stockholm i september 2019. 

Gæstekurator Thjerza Balaj om denne udgave af NEW SH*T:
Det handler om uden tøven at skabe de rammer, vi har brug for. At mærke den påtrængende nødvendighed. At støtte de lokale. At omskrive “do it yourself” til “do it together”- både for nye og etablerede. Det er et økosystem, hvor blandt andet tillid er nødvendig for overlevelse. 

En forandring er på vej. 

Jeg takker Dansehallerne for at tage risikoen og sige ja til det nye. For at skabe forbindelse mellem det etablerede og dét, der stadig er under udvikling. Jeg takker for dette format, der giver næring til det nye og ikke kun gøder de færdige, finansierede store produktioner. 

De tre koreografer, jeg har valgt, adresserer forskellige niveauer af ”at arbejde med sig selv”. Det er en hyldest til dans og de mennesker, der bevæger sig. 

Denne aften skal vi opleve kunstneren og idéen. 
Det, min ven, er dét, NEW SH*T handler om. 

Thjerza Balaj er norsk/albansk danser og koreograf med base i København. Hun har en særlig interesse for en fysisk praksis som drivkraft for koreografisk skabelse – og i spørgsmål omkring omstændighederne: Samarbejdsformer, metoder til produktion og præsentationsformater. Men vigtigst af alt: I dans for dansens skyld. Thjerza Balaj er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2019.

Hvor og hvornår
NEW SH*T
præsenteres 29. september 2020, kl. 20 på Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C (Betty Nansen Teatrets anneksscene)

OBS: Før Dansehallerne x Betty åbner op for publikum, vil vi have iværksat en række forholdsregler, som støtter op om de generelle anbefalinger vedr. hygiejne, fysisk afstand, mv. Hvis det mod alle forventninger skulle ske, at vi ikke kan gennemføre forestillingen, vil publikummer med billet få pengene retur. Man kan derfor roligt købe billetter til NEW SH*T.