Aktiviteter

60secondsdance / skarpskåret film / Choreography in action

FILM & DIALOG / 60secondsdance
En del af programrækken CHOREOGRAPHY IN ACTION

I aften,18. marts, viser vi skarpskåret dansefilm af et minuts varighed. Filmene er vinderfilm fra den populære online dansefilmkonkurrence 60secondsdance.com fra perioden 2014 frem til i dag. Hanne Svejstrup, der er en del af den kunstneriske ledelse i Dansehallerne, præsenterer filmene og taler om historien og fremtiden for 60secondsdance.com

Online filmkonkurrencen 60secondsdance.com er en udvidelse af 60secondsdance.dk, der blev initieret og faciliteret af ScreenMoves og Dansens Dag i Dansehallerne fra 2011-14.

I slutningen af ​​2014 sluttede Loikka Dance Film Festival (FI) og ScreenDance Festival (SE) sig til ScreenMoves / Dansehallerne (DK) omkring konceptet 60secondsdance med det formål at nå flere kunstnere og publikummer i Norden og i hele verden. Resultatet var en stigning i filmskabende deltagere, onlinevisninger og screeninger.
I 2015-16 modtog vi 536 film fra mere end 50 forskellige lande, havde 72 nordiske og internationale screenings med i alt over 16.000 publikum og over 30.000 visninger på vores YouTube-kanal.

De nuværende partnerne bag 60secondsdance er Loikka Kontakti / Loikka Dance Film Festival (FI), ScreenMoves / Dansehallerne (DK) og DansiT (NO). Partnerne ønsker forsat at udbrede kendskabet til kunstformen til et internationalt publikum, samtidig med at der opbygges en platform, der kan tjene kunstnerne og forøge det kunstneriske niveau for dansefilm.

Aftenens program er en del af CHOREOGRAPHY IN ACTION.

Konceptet CHOREOGRAPHY IN ACTION
Dansehallerne præsenterer møder mellem tilknyttede kunstnere og gæster fra Dansehallernes programmer og forestillinger – alle indenfor feltet koreografisk scenekunst. Ny kunstner hver mandag. Kunstnerne deler på disse mandagsmøder deres tanker om kunstnerisk arbejde via samtaler, installationer, forestillinger eller film.
Programmet foregår på engelsk og er åbent for alle.
Der er fri entré.

Kunsthal Charlottenborg
Eventet foregår i Charlottenborg Art Cinema, Kunsthal Charlottenborg, som er vært for Dansehallernes faste mandagsprogram CHOREOGRAPHY IN ACTION.

kunsthalcharlottenborg.dk/

 

Hvornår / kl. 19-21

Hvor / Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, København K

Fra filmen The knowledge between us by Tara Jade Samaya and Pippa Samaya (AU), Winner of Denmark and Finland 2016