Aktiviteter

Danseatelier (DK) & Efva Lilja (SE/DK)

meet eat and TAlk

At turde tænke nyt
Hvordan skal man som kunstner arbejde for at opnå kontinuitet, kollegial udveksling og skabe plads til kunstnerisk udvikling?  Det tager Dansehallernes leder Efva Lilja op i en uformel samtale med aftenens Meet, Eat and Talk gæster fra Danseatelier, et kollektiv af 11 kunstnere, der sammen udvikler et alternativ, der skal lede til nye møder med publikum.

Kig forbi og kom endnu tættere på kunsten.

Om Danseatelier
Danseatelier er et sted og en gruppe bestående af 11 venner, der arbejder sammen i og omkring dans i København. Initiativet stammer fra et behov for kontinuitet, et rum for vidensdeling, samt et sted for social og kunstnerisk støtte – for at stå sammen i vores relation med dans og koreografi. En stor del af vores arbejde består i at finde måder hvorpå, vi kan arbejde med ‘tanke-handling’ i en rhizomatisk struktur, i et multipelt hierarki og i en konstant organisatorisk undersøgelse af kollektivitet. Ved at insistere på ‘sammenhed’ og langsomhed, ønsker vi at arbejde os væk fra individualisering og ensomhed, uanset om det er i værtskabet, delingen eller i skabelsen. Det er en løbende organisatorisk og kunstnerisk undersøgelse af kollektivitet, der morpher med tid og behov.

http://danseatelier.dk/

Om Meet, Eat and Talk
Dansehallerne har afholdt Meet, Eat and Talk siden 2016. Formen er enkel og uformel. Over et simpelt måltid i hyggelige omgivelser skaber vi rammerne for at dele tanker. Målet er at føre en aktiv dialog om koreografisk scenekunst og dens betydning i samfundet – i direkte dialog med dig, jer og vores omverden og på den måde udvikle viden og øge bevidstheden om kunst og dens betydning.

Kig forbi og kom endnu tættere på kunsten!

Sted: Cafe Polykrom / Oslo plads 1, 2100 kbh ø

Varighed: 2 timer

onsdag kl. 19-21

Venue: Cafe Polykrom, Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, Kbh Ø

Fri entré

Sæsonens sidste Meet, Eat and Talk afholdes sammen med Danseatelier