Aktiviteter

Björn Säfsten & Regionteater Väst

Matsalen / The Canteen

Forestilling af Björn Safsten (SE) & Regionteater Väst
– for inviterede skoleklasser

At spise sammen er en vigtig socialiseringsproces. I The Canteen skaber publikum og danserne nye normer for det at spise sammen. Værket undersøger betydningen af publikums daglige gøren/koreografier.

Forestillingen kommer til Danmark 22. oktober 2019, hvor den spiller på Københavns Professionshøjskole og skoleklasser inviteres ind til at afprøve den interaktive forestilling og de forskellige formidlingsaktiviteter.
Den svenske forestilling er en del af Body of Curiosity – et nordisk samarbejde om børn- og ungeforestillinger.

Tilmeld din klasse

Du har mulighed for at tilmelde din klasse. Læs venligst hele dokumentet før du bestiller. Du kan læse dokumentet og finde tilmeldingslink hér

Body of Curiosity
I Body of Curiosity undersøges hvordan et koreografisk værk turnerer bedst på tværs af fire nordiske og baltiske lande, deres sprog og kulturer. Samtidig afprøves og indsamles viden om værktøjer og metoder til at udvide det unge publikums oplevelser af det kunstneriske værk.

I pilotprojektet 2019-20 turnerer den svenske forestilling Matsalen/The Canteen, et koreografisk værk af Björn Säfsten, som er skabt i regi af Regionsteater Väst.

I projektet lægges der vægt på at indsamle erfaringer og viden fra både det unge publikum, lærere og kunstnerne.

Matsalen skal efter besøg i Danmark videre til Finland/Helsinki, Lithauen/Kleipeda og Sverige/Stockholm i løbet af perioden 22. oktober – 6. december 2019. I alt spiller forestillingen 26 gange i pilotprojektet.

Dansehallerne er den danske partner i samarbejdsprojektet mellem de fire lande og organisationer, der foregår i sæson 2019-20, og som er støttet af Nordisk Kulturfond.

Partnere i projektet: Dansehallerne, Danmark, Fish Eye Production, Lithauen Annantalo, Helsinki, Finland Regionteater Väst, Borås, Sverige Implementerende partnere: Nordberg Movement, Stockholm, Sverige Lene Bang Org., Copenhagen, Danmark Säfsten Production, Stockholm, Sverige

Præsentationspartnere: Dansehallerne, Danmark Københavns Professionshøjskole, Danmark Association Fish Eye Production, Klaipeda, Lithuania Annantalo, Helsinki, Finland Dance House Helsinki, Finland (residency partner) AssociationFish Eye Production, Klaipeda, Lithuania Annantalo, Helsinki, Finland Dance House Helsinki, Finland (residency partner) Dansens Hus Stockholm, Sverige DIS / Dance in Stockholm, Stockholm, Sverige Stadsteatern Skärholmen, Stockholm, Sverige

Støttet af Nordisk Kulturfond, Säfsten Produktion er støttet af Kulturrådet og Stockholm by. Regionteater Väst´s opgave kommer fra Västra Götaland Region og Uddevalla Municipality Lithuanian Council for Culture og Ministry of Culture of the Republic of Lithuania, Klaipeda City Municipality.

Idéen til projektet er oprindeligt initieret af Säfsten Production

Hvornår / 22. oktober 2019

Hvor / Københavns Professionshøjskole, Humletorvet 3, KBH V