Forestillinger

recoil performance group / Overgaden. Institut for Samtidskunst.

MASS – bloom explorations

MASS – bloom explorations er en åben koreografisk installation om forfald, formuldning og død.

I en plastik kuppel, der fremstår som en mellemting af et mausoleum og et drivhus møder man mennesket Hilde I. Sandvold og tusinder af melorme. Side om side lever de i et mikrounivers bygget udelukkende af flamingo plast– et materiale, der har vist sig at være en tilfredsstillende næringskilde for de evigt sultne melorme.

Sammen skaber ormene og Hilde et nyt rum. Som en langsom evolerende koreografi ændres installationen – som et rum, der gradvist, men synligt forandres gennem ormenes fordøjelse og den menneskelige krops bevægelser.

Dette akkompagneres af forfatteren Ida Marie Hedes stemme, der læser op fra en tekst om livet i plastik habitatet og det særegne symbiotiske system imellem orme, plastik og menneske. Et surrealistisk iscenesat økosystem, der skaber plads til spekulationer over overlevelsesstrategier. Kan en organisme, der er i stand til at leve af plastik potentielt være begyndelsen på en ny opblomstring af arterne på jorden?

Inden for åbningstiden er gæster velkomne til at udforske og interagere med installationen, og til at komme og gå som de har lyst. De inviteres også ind i kuplen til Hilde og ormene. Her kan de opleve en kvinde, der transformerer sin krop, sin hud og sin stemme i et forsøg på co-evolution med en art, der potentielt har bedre fremtidsudsigter end hende selv.

MASS- bloom explorations er anden del af The Membrane Project; as I collapse (2017), Extended falls to humanity (2019) – en serie af værker, der udfordrer vores forestilling om mennesket og det menneskelige

Spilletider / Tirsdag – torsdag kl. 13-16 + 17-21.30. Fredag – søndag 12-18

 

Aftertalks og Events

Ondag d. 2.5 kl. 19.30-20.30 MASS – bloom exploration bagom værket med de medvirkende kunstnere

Mød kunstnerne og forskerne bag MASS – bloom explorations i en samtale om baggrunden for værket, og arbejdet mellem kunst og videnskab. Tina Tarpgaard, koreograf og kunstnerisk leder af recoil, Ida Marie Hede, forfatter og Pei-Ying Lin, kunstner og designer vil sammen reflektere over deres arbejdsproces og det færdige værk og svare på spørgsmål fra publikum. Installationen vil være åben før, under og efter samtalen. Gratis entré.

Torsdag d. 3.5 kl. 19.30-20.30 Sameksistens og – evolution. Det menneskelige, nu og i en potentiel fremtid

Recoil har inviteret Nils Ole Bubandt fra AURA, Aarhus university Research on the Anthropocene, Andrea Pontoppidan og Elena Ortiz fra Laboratory for Aesthetics and Ecology og den finske kunster og aktivist Riikka Theresa Innanen til denne aften at diskuterer menneskets position og råderum, nu og i en fremtid mærket af vores egenrådige ressourceforbrug. Installationen vil være åben før, under og efter samtalen. Gratis entré.

Lørdag d. 5.5 kl. 15-16 Lørdagsskrald

Affald. Udsmid. Skrald. Ord, de fleste af os er bekendte med, og et koncept som vi dagligt bevidst eller ube-vidst forholder os til. Denne lørdag eftermiddag har recoil inviteret Ioannis Bakas affalds ekspert fra Copenhagen Resource Center, en del af NIRAS, Ida Leisner, Miljø- og udviklingskonsulent fra Amager ressourcecenter og Jakob Ingemann Parby, Museumsinspektør fra Københavns Museum til at diskutere, hvad skrald er, hvordan vi forholder os til det, og hvad vi kan gøre med det. Installationen vil være åben før, under og efter samtalen. Gratis entré.

Koreograf: Tina Tarpgaard
Performer: Hilde I. Sandvold
Videnskabskunst researcher og installations design: Pei-Ying Lin
Tekst: Ida Marie Hede
Teknisk design og ingeniør design: Minshu Huang
Lyddesign: Søren Knud
Dramaturg: Inge Agnete Tarpgaard
Produktionsledere: Rasmus Sylvest & Viktor K. Magnusson
Producent: Carlos Calvo
PR: Betina Rex

Co-producent: Dansehallerne

Samarbejdspartnere: Ottawa Dance Directive (CA), Windsor University (CA), og Westboro Village (CA)

Om recoil performance group

Tina Tarpgaard startede recoil som kompagni i 2003, med en vision om at skabe koreografisk scenekunst på baggrund af tværæstetiske samarbejder. En vision der fortsat er livsnerven i recoils virke. Fra de tidlige værkers digitale Trompe l’oeil videoscenografier til de seneste værker hvor arbejdet med organiske processer og bevægelser i humane så vel som non humane organismer er i fokus. I en værks triologi fra 2017 til 19 sætter recoil fokus på kroppen i et posthumanistisk perspektiv. I 2017 med forestillingen as I collapse, med MASS – bloom explorations i 2018 og i 2019 med Extended falls to humanity hvor forståelsen af mennesket og det menneskelige – nu og i en hypotetisk fremtid udgør det kunstneriske omdrejningspunkt.

recoil-performance.org/

Om Overgaden
Dansehallerne samarbejder med Overgaden i gennem sæson 2017/18 og præsenterer flere events og forestillinger der i efteråret 2017 og foråret 2018. Overgaden. Institut for Samtidskunst har eksisteret siden 1986 og er et af Danmarks vigtigste og mest eksperimenterende udstillingssteder for samtidskunst. Overgaden prioriterer den levende kontakt med de kunstneriske miljøer højt og præsenterer løbende et omfattende program af events, talks og performances i samarbejde med kunstprofessionelle fra ind- og udland.
Overgaden.org

Spillested: Overgaden. Institut for Samtidskunst. Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København

Tirsdag – torsdag kl. 13-16 + 17-21.30. Fredag - søndag 12-18

Overgaden. Institut for Samtidskunst.

Gratis adgang

MASS - The Bloom Exploration - Foto/ Søren Meisner

Pressemeddelelse (pdf)
Pressebilleder (Link)