Aktiviteter

Dansehallerne / Dans for Børn

Liminal på turné i Kalundborg

Performanceteatret Liminal kommer på besøg med forestillingen Hva’ så menneske?, der undersøger energiens væsen. Energi er elektrisk, slatten, let, tung, lille og stor. Al energi i universet er konstant, men ændrer form ustandselig. Har vi alle en særlig energi, og kan energi smitte eller deles? Liminal leger med den abstraktion, som energi egentlig er, og danserne inviterer eleverne ind i et værksted af dans og bevægelse.

Dans for Børn
Dans for Børn er en ordning for kommuner i hele landet, hvor børn og unge møder dans både som en kunstform og som en æstetisk aktivitet. Med kombinationen af dans for og med børnene får de indsigt i dansens udtryk og proces. Læs mere om Dans for Børn her.