Aktiviteter

Dansehallerne og Anna Konjetzky

Koreografisk Tænkning

Koreograf Anna Konjetzky glæder sig til at møde danske kollegaer i Dansehallernes nye netværks- og vidensprogram Peer to Peer. Temaet er koreografisk tænkning, som en kunstnerisk praksis indeholdende refleksion og transformation, indlejret i en socio-politisk sammenhæng. Denne tilgang er ikke kun fremtrædende i Annas emnevalg og æstetik, men også i de settings og formater hun skaber i hendes koreografier, kunstneriske forskning og i facilitering af udvekslingsplatforme, samarbejdsforskning og træning.

Hendes arbejde foregår fysisk, æstetisk og politisk inden for en queer-feministisk diskurs, og med en dialogisk tilgang. Vi forhandler spørgsmål i kroppen, med kroppen og mellem kroppe.

Dette event varierer mellem præsentation, dialog, og andre aktiviteter. Anna bliver ledsaget af sin mangeårige samarbejdspartner og tvillingekunstner Sahra Huby,  som bl.a. laver en grafisk dokumentation under eventet.
www.sahrahuby.com

BIO
Anna Konjetzky har siden 2005 skabt danseforestillinger og -installationer, der altid beskæftiger sig med en fysisk refleksion over socio-politiske emner, som sætter spørgsmålstegn ved vores samfund og rum. Hendes arbejde er for eksempel blevet vist på Spielart, Dance, Tanzwerkstatt München, Cofestival Ljubljana, Unidram Potsdam, Festival Danse Balsa Marni Bruxelles, … i Krakow, Warszawa, Luxembourg, Kampala, Nairobi, Hanoi, Istanbul, Gent, Shanghai, Salzburg og Brasilien. Hun skaber også værker for etablerede dansekompagnier som Staatstheater Saarbrücken og Staatstheater Braunschweig. Hun underviser regelmæssigt på flere universiteter og skaber værker med de studerende: for eksempel MDT dansuniversitet Amsterdam, ZZT cologne, Sead Salzburg, Beaux-arts Bruxelles.
www.annakonjetzky.com

Lidt om Peer to Peer
Peer to Peer er den nye titel på Dansehallernes kollegaprogram, som består både af online og fysiske events. Dansehallerne inviterer branchen, kunstnere indenfor dans og koreografi, til modererede og samtidig uformelle samlinger, hvor målet er at dele kunstnerisk praksis og have professionelle samtaler om kunstneriske arbejde. 

Sikkerhed
Dansehallerne har øget fokus på sikkerhed og tryghed ved alle vores aktiviteter for at sikre den bedst tænkelige oplevelse for vores gæster. Derfor følger vi myndighedernes krav og anbefalinger i forbindelse med forebyggelse af smittespredning af COVID-19.

Varighed: 1,5 time

kl. 19 - 20.30

Hvor/Copenhagen Contemporary, Refshalevej 173A, 1432 København K

Foto: Gabriella Neeb