Roza Moshtaghi
Flinch
Hvad sker der, når den forsvarsløse, ensomme krop bliver en normalitet. Når mennesker interagerer, går i ét med hinanden og stadig er alene? I FLINCH mødes fire dansende kroppe i et hypnotisk loop, der leger med tanken om en evig omskiftelighed og en virkelighed, der altid er relativ og afhænger af den enkeltes udgangspunkt.
FLINCH er inspireret af det visuelle produkt af en begivenhed, fotos der beskriver fænomenet i statiske øjeblikke efter en kaotisk forekomst. “Begivenhed” henviser her til en ødelæggende naturkatastrofe, den seneste celebrity-skandale, menneskers triumf eller en brutal politisk forandring, en intens oplevelse af et kunstværk eller et intimt beslutning.
FLINCH er Roza Moshtaghis eksamensarbejde fra sit MA.-studie i koreografi på Oslo National Academy of the Arts, præsenteret 4. april 2017. Publikationen af billederne er en udvidelse af forestillingen FLINCH. Billederne udvindes fra fotoserien af Golara Jahanian og er udvalgt i samarbejde med fotografen. Den rastløse følelse i hendes arbejde; de døde øjeblikke efter en eksplosion, en ulykke eller det pludselige grin, har været grobund for samarbejdet i denne publikation.
Roza Moshtaghi (Teheran/Iran) bor og arbejder i Oslo. Hun arbejder indenfor scenekunstfeltet som koreograf og performer. Hun arbejder med emner som bygninger, gader, natur, begivenheder, organer og genstande og hvordan disse tilpasser sig til strukturer.
Hun præsenterer sine værker internationalt og fortsætter med at udvikle projekter med andre kunstnere, både som samarbejdspartner og som performer. Hendes seneste projekter er ONLY FOREVER(2018), FLINCH(2017), THE SMELL OF ITS SHIRT (2016), WATER GRAFFITI (2016).
www.rozamoshtaghi.com
Credits
Koreograf: Roza Moshtaghi
Kostumedesign: Shiva Sherveh
Visual artist: Josefine Jussi Andersson
Visual artist: Ronak Moshtaghi
Lysdesign: Martin Myrvold
Foto: Golara Jahanian
Performere: Trine Lise Moe, Mina Weider, Sebastian Biong, Anders Rohlan Småhaug, Ellen Kristjànsdóttir
Spillested KoncertKirken, Blågårds Pl. 6A, 2200 København N