Aktiviteter

Alma Söderberg & kunstnerkollektivet Meshes

En-dags seminar med Meshes og Alma Söderberg

Seminar for kunstnere
Dansehallerne præsenterer et heldags-seminar med kunstnerkollektivet MESHES og koreograf Alma Söderberg.
Seminaret er for dig, der arbejder som kunstner og kunstformidler, som interesserer dig for/arbejder med forholdet mellem krop, stemme, rytme, lyd, bevægelse og dans – og som er optaget af at nå et ungt publikum. Dagen byder på både et deltagerinddragende værk Mash Up af Meshes, en praktisk workshop med Alma Söderberg samt kollegial udveksling og refleksion. 

Dagens Program
9.00-9.15: Ankomst og kaffe/te
9.15-9.30: Velkomst
9.30-11.00: Forestilling – Meshes’ ”Mash Up”
11.00-12.00: Fælles refleksion
12.00-13.00: Frokost
13.00-15.00: Workshop med Alma Söderberg
15.00-15.15: Kaffe/te og kage
15.15-16.00: Info fra Dansehallerne og netværk

Seminariet foregår primært på dansk men workshop med Alma Söderberg er på engelsk!

Sted
GAME, Enghavevej 82 D, 2450 København SV.

Pris og tilmelding 
Det koster 150 kr. at deltage, hvilket inkluderer frokost, kaffe/te og kage. 
Klik her for at tilmelde dig

OBS: Dansehallerne følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedrørende COVID-19. Deltagerantallet vil være afstemt efter den fysiske ramme, og vi vil sørge for, at de aktuelle sundhedsmæssige guidelines bliver overholdt. 

MESHES og Mash Up
Kunstnerkollektivet MESHES består af to trommeslagere og to dansere. I det deltagerinddragende værk Mash Up udforsker deltagerne sammen med kunstnerne forholdet mellem krop og lyd. Med afsæt i kroppen og trommerne som instrumenter, kredser værket om spørgsmål som f.eks.: Hvordan kan lyden af et trommesæt oversættes til et partitur for bevægelse? Og hvilke lyde og rytmer sætter kroppens bevægelser i sving?  

Alma Söderberg
Svenske Alma Söderberg er koreograf og performer og arbejder med sin stemme og krop på en måde, hvor hun så at sige spiller på – eller leger med rummet, som om det er et instrument.  I sit arbejde er hun optaget af relationen mellem øret og øjet: Hvordan lytter vi, mens vi ser?
I workshoppen med Alma inviterer hun inden for i sin kunstneriske praksis, og deltagerne kommer til at arbejde med fænomenet polyrytmik, dvs. en udforskning af de forskellige lag af rytmer, som i samspil med kroppen kan bruges til at skabe grooves og intensivere fokus på, hvordan vi lytter til rytme 


Seminaret er udviklet af Dansehallerne.
Seminaret afholdes i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole ved Danseformidlingsuddannelsen og Efter- og videreuddannelsen. 



Hvornår / 23. juni kl. 9 – 16

Hvor / GAME, Enghavevej 82 D, 2450 København SV.

Meshes / foto af Martin Dam Kristensen