Aktiviteter

Tegners Museum præsenterer Mathias Theisen

Ego trip

Køb billetter

Soloforestillingen Ego trip vises på tre danske museer.

Ego trip er en kærlighedserklæring til dans som scenekunst. Forestillingens præmis er at fylde et rum med så meget dans, som det kan bære, uden at miste publikums nysgerrighed og lyst til mere – en rå og intim forestilling, hvor alle de elementer, som typisk støtter dansen, er skåret væk.

Mathias ønsker at vise dansens potentiale til at stå for sig selv, til at skabe et rum af poesi uden at pålægge en mening eller et mål.

Jeg påstår ikke at gøre noget, som ikke er gjort før, siger Mathias, men fordi udtrykket er skåret helt ind til benet, og fordi jeg tager udgangspunkt i min egen rejse, er mit håb at resultatet alligevel er unikt.

BIO
Mathias Theisen er danser og koreograf, uddannet fra Royal Concervatoire Antwerp i Belgien og har base i København.
Forestillingen Ego trip er hans første professionelle værk, og det blev præsenteret for et større publikum på Edison scenen på Frederiksberg, september 2020, som en del af Dansehallernes nye frontløber-program New Sh*t.

Projektet Dans på museer
Dans på museer er et nyt samarbejdsprojekt mellem teaterforeninger, lokale museer og Dansehallerne, hvor vi undersøger det kunstneriske møde mellem dans og museer, både hvad angår det kunstneriske og publikum. Hvad betyder samstillingen for oplevelsen af dans, af den udstillede kunst og af museumsrummet?

Dansehallerne har i år udvalgt koreograf Mathias Theisen og soloforestillingen Ego trip til projektet, som er udviklet i partnerskab med Gribskov Teater og Tegners Museum, Skive Teaterkreds og Skive Museum samt Teaterforeningen Bornholm og Gudhjem Museum.

Sikkerhed
Vi har øget fokus på sikkerhed og tryghed ved alle vores aktiviteter for at sikre den bedst tænkelige oplevelse for vores gæster. Derfor følger vi myndighedernes krav og anbefalinger i forbindelse med forebyggelse af smittespredning af COVID-19.

Billetter
Kan købes og bookes hos Tegners Museum på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/7hj4gu3awk 

Varighed: 25 min

kl. 15

Tegners Museum

70 kr/55 kr for pensionister

Koreograf og danser: Mathias Theisen

Fotograf: Søren Meisner