Aktiviteter

Mette Ingvartsen (DK) 

Dobbeltforestilling: Manual Focus & 50/50

Køb billetter

Forestillingen præsenteres i samarbejde mellem Dansehallerne og Betty Nansen Teatret: 

Dansehallerne x Betty
Cutting-edge performances, talks & more
September-Oktober 2020 

Oplev Mette Ingvartsens to første forestillinger i et unikt dobbeltprogram, som viser, hvor det hele startede for den danske stjernekoreograf. Med Manual Focus (2003) og 50/50 (2004) bragede hun igennem den koreografiske lydmur, og hun har siden skabt en perlerække af internationalt anerkendte forestillinger. I sine tidlige værker undersøger Mette Ingvartsen affekt, erkendelse og sansning i forbindelse med repræsentation af kroppen. En begavet, modig og nærværende performer med et sjældent ærligt og naturligt forhold til den nøgne menneskekrop. 

Manual Focus
I
Manual Focus drejes ansigtet 180 grader, bagsiden af kroppen bliver til forsiden, og der er vendt op og ned på arme og ben. De tre kroppe på scenen forvandles for øjnene af os og berøves deres identitet, idet de nøgne kvinder bærer gammel-mands-masker på baghovedet. De bliver til dyr, uorganiserede væsner, hovedløse mennesker, en 12-benet organisme. Det er ikke monstret i sig selv, men den uhyrlige kobling af nøgenhed/maskering; det kunstige/det ægte; mand/kvinde, som giver publikum et anderledes blik på kroppen, som vi kender den. Monstret tilhører en art, man ikke kan blive fortrolig med – det slipper væk og opløses, ude af fokus.

Manual Focus er det første værk af Mette Ingvartsen og skabt i 2003, mens hun studerende ved P.A.R.T.S. i Belgien.  

50/50 
En lysende rød paryk, en nøgen krop, træningssko.
Med humor og finesse udfolder Mette Ingvartsen
en række fysiske udtryk fra genkendelige situationer såsom en rockkoncert, en opera og et cirkusnummer. Bevægelserne er spektakulære og bliver undervejs i soloforestillingen bearbejdet, indtil de opnår en slags deform ekspressivitet. Resultatet ligner affekter snarere end følelser bortset fra, at ingen ved, hvordan affekter ser ud.  

50/50 er Mette Ingvartsens andet værk fra 2004. Hun fremsatte i forbindelse med forestillingen, ”om end manifester hører fortiden til”, endnu et af slagsen: 

YES MANIFESTO
Yes to redefining virtuosity
Yes to conceptualizing experience, affects, sensation
Yes to materiality/body practice
Yes to investment of performer and spectator
Yes to expression
Yes to excess
Yes toinvention” (however impossible)
Yes to un-naming, decoding and recoding expression
Yes to non-recognition, non-resemblance
Yes to non-sense/illogic
Yes to organizing principles rather than fixed logic systems
Yes to moving theclear conceptbehind the actual performance of
Yes to methodology and procedures
Yes to animation
Yes to style as a result of procedure and specificity of a proposal.
Yes to complexity 

Credits, Manual Focus
Koncept /  Mette Ingvartsen
Skabt og udført af / Manon Santkin, Kajsa Sandström & Mette Ingvartsen
Produceret af /  P.A.R.T.S. (Bruxelles, 2003)
Premiere / 2003 ved Künstlerhaus Mousonturm, Frankfurt
Varighed / 25 minutter
Tak til /  Bojana Cvejic & Peter Lenaerts 

Credits, 50/50
Koreograf og performer / Mette Ingvartsen (DK/BE)
Musik / Deep Purple, Leoncavallo, Cornelius
Lyddesign / Peter Lenaerts
Premiere / 2004 ved Künstlerhaus Mousonturm, Frankfurt
Varighed / 22 minutter
Tak til / Podewil (Berlin) P.A.R.T.S (Bruxelles), Hannah Sophie Hohlfeld, Mårten Spångberg & Bojana Cvejic

Mette Ingvartsen er en dansk koreograf og danser. Hendes arbejde er kendetegnet ved en udvidet koreografisk praksis, der kombinerer dans og bevægelse med andre områder såsom billedkunst, teknologi, sprog og teori. En vigtig del af hendes arbejde blev udviklet mellem 2009 og 2012 med The Artificial Nature Series, hvor hun fokuserede på at omkonfigurere forholdet mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige gennem koreografien. I modsætning hertil indskriver hendes nyere serie, The Red Pieces (2014–17), sig i en tradition for menneskelige udtryk, der fokuserer på nøgenhed, seksualitet og hvordan kroppen op gennem historien har været kampplads for politiske opgør. I 2019 havde hun premiere på Moving in Concert, en abstrakt gruppekoreografi, der fokuserer på sammenfletningen af menneske, teknologi og naturens materialer.

Ingvartsen har en ph.d. i koreografi fra UNIARTS / Lund Universitet i Sverige; inden da tog hun sin kandidatgrad fra scenekunstskolen P.A.R.T.S i Bruxelles. Hun oprettede sit eget dansekompagni i 2003; siden da er hendes værker blevet vist i hele Europa såvel som i USA, Canada, Sydkorea, Taiwan og Australien. Hun har været artist-in-residenceKaaitheater i Bruxelles samt Volksbühne i Berlin og har desuden været tilknyttet APAP-netværket.
www.metteingvartsen.net

Hvor og hvornår
Dobbeltprogammet opføres 15.-18. oktober kl. 20 på Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C (Betty Nansen Teatrets anneksscene)

OBS: Før Dansehallerne x Betty åbner op for publikum, vil vi have iværksat en række forholdsregler, som støtter op om de generelle anbefalinger vedr. hygiejne, fysisk afstand, mv. Hvis det mod alle forventninger skulle ske, at vi ikke kan gennemføre forestillingen, vil publikummer med billet få pengene retur. Man kan derfor roligt købe billetter til Manual Focus & 50/50.