Aktiviteter

INGRI FIKSDAL (NO)

Diorama – for Copenhagen

En site-specific forestilling ved vandet. Den bevægende installation reflekterer over, at tiden går gennem en langsom ændring i landskabet og scenografien, når levende organismer både menneskelige og ikke-menneskelige er i et forandringsflow. De forklædte kroppe og det særlige lydbillede favnes i harmoni med naturen og kolliderer i en meditation over samvær og bevægelse.

Med Diorama-forestillingerne iscenesætter Ingri Fiksdal bestemte udsigter over natur- og bylandskaber. Ordet “diorama” henviser til en tredimensionel model af et landskab, som det vises på naturhistoriske museer. En anden brug af ordet sker i relation til det franske diorama-teater, opfundet af Louis Daguerre i 1822, hvor publikum kunne opleve store landskabsmalerier transformeres gennem lys- og lydeffekter og levende kunstnere.

I Diorama-forestillingerne bruger Fiksdal koreografi som en linse, hvorigennem hun ændrer eller forstyrrer et bestemt syn og dermed kontekst. Forestillingerne reflekterer over tidens forløb, om den langsomme ændring i landskab og scenografi som en økologisk praksis af både menneskelige og ikke-menneskelige kroppe.

Lydbilledet skifter fra et dronelignende ekko, til en punkteret, industriel støj, til ubeskrivelige hviskende stemmer, der driver ind over landskabet. Musikken er komponeret af den norske musiker Jenny Hval og lydkunstner Lasse Marhaug.

Om Ingri Fiksdal
Ingri Fiksdal er koreograf med base i Oslo. I 2019 afsluttede hun en ph.d. fra Kunsthøgskolen i Oslo med projektet Affective Choreographies (2019). Fiksdal har bl.a. skabt værkerne STATE (2016), Shadows of Tomorrow (2016),Cosmic Body (2015), HOODS (2014), BAND (2013), Night Tripper (2012) & The Orchard Ballads (2011). Fiksdals værker har turneret i Europa, USA & Kina.

Læs mere her

Diorama – for Copenhagen præsenteres i samarbejde med PASSAGE Festival.

Varighed: ca. 60 min.

Kl. 20:00

Amager Strand (nærmere info følger)

Gratis adgang