Aktiviteter

Declan Whitaker / Kunsthal Charlottenborg

CHOREOGRAPHY IN ACTION

Declan Whitaker / For The Time Being

Aftenens program indeholder visning, en work in progress af projektet For The Time Being – efterfulgt af en diskussion og mulighed for publikums kommentar og spørgsmål til arbejdet.

Vi har udviklet en appetit for sensation, den øjeblikkelige tilfredsstillelse og overstimulation. Tålmodigheden er død. Det vedvarende og repetitive er dødt;
I en verden med øget afhængighed af teknologi og mindsket fokus, hvad er vi så villige til at bruge vores tid på? Gennem to fysiske dansere og en digital danser, tester For The Time Being grænserne for vores tålmodighed og vores tørst efter sensationen.
Researchen i For The Time Being er støttet af DanceXchange, Birmingham og Arts Council England.
Se interview med Declan Whitaker her
Declan Whitaker er danser og koreograf oprindeligt fra Birmingham, Storbritannien. Han har optrådt med National Dance Company Wales, Martin Forsberg og Helena Waldmann og har arbejdet for Bloomsbury Festival, NDCWales og The Royal Ballet. Hans nuværende koreografiske praksis beskæftiger sig med kunst overfor pop, krop overfor teknologi og Beyoncé overfor Rihanna.

declanwhitaker.com

Konceptet Choreography in Action
Dansehallerne præsenterer møder mellem tilknyttede kunstnere og gæster fra Dansehallernes programmer og forestillinger – alle indenfor feltet koreografisk scenekunst. Ny kunstner hver mandag. Kunstnerne deler på disse mandagsmøder deres tanker om kunstnerisk arbejde via samtaler, installationer, forestillinger eller film.
Programmet foregår på engelsk, og det er primært henvendt til branchen, er dog åbent for alle, der er interesseret i at opleve ny koreografisk performativ kunst gennem intellektuelle og fysiske oplevelser. Mød Dansehallernes tilknyttede kunstnere hver mandag fra september 2017 til 28. maj 2018.

Kunsthal Charlottenborg
Programmet foregår i Charlottenborg Art Cinema, Kunsthal Charlottenborg, som er en af Dansehallernes vigtigste samarbejdspartnere i sæson 2017/18, og er vært for Dansehallernes faste ugentlige og månedlige præsentationer.

Kunsthallen præsenterer et ambitiøst udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel talenter som etablerede stjerner fra både ind- og udland.

kunsthalcharlottenborg.dk/

Varighed: 2 timer

Hvornår kl. 19-21

Hvor / Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, København K

Fri entré