Aktiviteter

Daniela Bershan (DE/IT) / Den Frie Udstillingsbygning

Cavemusic

Kom liggende med på en lydrejse med den frygtløse sampler Daniela Bershan (DE/IT), når hun præsenterer Cavemusic, et eksperimentelt ritual, et kropsligt eventyr.

Horizontalt, liggende behageligt og i ro tages publikum med på en intim rejse, der får dem til at opleve sig selv, som en del af en kollektiv krop.

Publikum forpligter sig til tre enkle regler:
1) være vandret – du lægger dig ned. Vi lægger os sammen. Kroppen synker ned i underlaget. Vi bliver nærværende og mærker egen og de andres tilstedeværelse i rummet.

2) gør sig det behageligt – vi bliver komfortable. Vi er er vidner til at vores kroppe lytter til den struktur der levende udfolder sig.

3) vær stille – det som startede som en baggrundslyd bliver gradvist højere og fylder vores øre, hoved, hele kroppen. Måske opdager du, at det du forsøgte ikke at bemærke er alt hvad du kan høre. Du giver slip. Vi slipper sammen.

Som publikum deltager man i et somatisk eventyr med en kollektiv fornemmelse.
Der vil være madrasser og tæpper, for at gøre den liggende lydrejse behagelig.

Cavemusic er en del af Dansehallernes CLOSE ENCOUNTERS, 5 intense dage med koreografiske installationer, performances og talks.

Daniela Bershan
Hun er en billedkunstner, DJ, aktivist og forsker, der bedst kan b
eskrives som en medie-vagabond og frygtløs sampler. Hendes arbejde runder alt lige fra skulptur og performance til musik.
www.danielabershan.com

Om Den Frie Udstillingsbygning
Dansehallerne samarbejder med Den Frie igennem sæson 2017/18 og præsenterer flere events og forestillinger der i foråret 2018.
Den Frie Udstillingsbygning præsenterer publikum for det sidste nye inden for samtidskunsten. Huset er en platform for den levende kunst og ny kunstproduktion med deltagelse af mange kunstnere og tæt dialog kunsten, kunstneren og publikum imellem.
Denfrie.dk

Varighed: 1,5 time

15.-16. feb kl. 21.30-23.00 /

Spillested: Den Frie Udstillingsbygning / Oslo Plads 1, København Ø