Aktiviteter

Kristof Blom (BE) & Danjel Andersson (SE/DK)

A model for International co-production

Brancheevent

Dansehallerne inviterer kunstnere indenfor feltet dans og koreografi og relaterede kunstarter til  CIA (Choreography In Action).

CIA er et mødested, hvor kunstnernes tanker, praksisser og viden deles i generøse samtale- og dialogformater. Formatet finder som branchemøderne løbende sted gennem sæsonen.

Gratis adgang. Tilmelding ikke nødvendig.

A model for International co-production

Vil du vide mere om vellykket international co-produktion? Så skal du med til dette event!

Dansehallerne har inviteret Kristof Blom, som er kunstnerisk leder af CAMPO – en af de mest succesrige produktionsplatforme i verden. Kunstnere som Pieter Ampe, Florentina Holzinger og Miet Warlop startede alle deres internationale karrierer hos CAMPO.

I samtale med Danjel Andersson, direktør for Dansehallerne, fortæller Kristof Blom om CAMPO og tankegangen bag. CAMPO er et kunstcenter med base i et Ghent (Belgien) som præsenterer mangfoldigt program, der spænder fra teater, dans og performance festivaler til neighbourhood kitchens og debatter. CAMPO skaber forestillinger, der turnerer internationalt og støtter kunstnere gennem deres kunstneriske proces. Man kunne se CAMPO som en værktøjskasse for kunstnere, et hus, der dækker hele spektret indenfor scenekunst: forskning & udvikling, produktion, turnering og præsentation.

Kristof Blom (BE) har en kandidatgrad i scenekunst fra Universitetet i Gent, Belgien. Indtil 2001 arbejdede han som freelance dramatiker for forskellige virksomheder og kunstnere som Toneelhuis Antwerpen, Victoria & HetPaleis. Fra 2001 – 2007 var han ansvarlig for internationale samarbejder ved produktionshuset Victoria. I 2008 tiltrådte han ​​CAMPO og i 2011 blev Kristof Blom kunstnerisk leder.

Der er fri entré, eventet foregår på engelsk.

CIA d. 24. september indgår som en del af Dansehallerne x Betty – Cutting-edge performances, talks & more på Edison, Betty Nansens anneksscene i perioden 8. september – 3. oktober 2020.

Hvornår / 19-20:30, 24. september 2020

Hvor / Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg

Varighed: 90 min.

19:00

Edison

Gratis adgang