RITE of SPRING – EXTENDED 27. - 31. januar 2014
RITE of SPRING – EXTENDED
Foto: Mads Møller Andersen
Foto: Mads Møller Andersen
 

RITE of SPRING – EXTENDED

27. - 31. januar 2014 / 20:00 + 18:00 fredag / Store scene
Dansehallerne / Granhøj Dans
Fra 15 år / 165,- / ung 95,- / Køb billetter   

 

EKSTRAFORESTILLING fredag d.31 januar kl 18:00

 

★★★★★  Modig og vellykket dansefokuseret balletklenodie.

Kirsten Dahl, Aarhus Stiftstidende (18. nov. 2013)

 

★★★★★ Danset af syv eminente dansere, den ene vildere end den anden. Potent danseteater, wow!

Henrik Lyding, Jyllands-Posten (24. nov. 2013)

 

Rite of Spring - Extended er et både originalt, modigt og råt udspil. Ikke for sarte sjæle.

Majbrit Hjelmsbo, Weekendavisen (22. nov. 2013)

 

En uvidenskabelig uredelig udredning af biologi contra civilisation . . .

For 100 år siden havde Le Sacre du Printemps (the Rite of Spring ) ur-premiere i Paris.

Modtagelsen var – på grund af dens tema og dens brud på daværende konventioner indenfor ballet og symfonisk musik – skandaleombrust og turbulent.

Temaet var et hedensk forårsritual hvor en ung kvinde danser sig til døde inden hun skal ofres og musikken brød alle daværende konventioner. Men alligevel endte netop denne komposition med at blive komponistens Igor Stravinskys mest kendte værk.

 

Nu har Granhøj Dans - som de første nogensinde - fået tilladelse til at anvende pauser i Igor Stravinskys 33 minutters ‘Le Sacre du Printemps’ (The Rite of Spring). På den baggrund har Granhøj Dans skabt den første 1 times udgave af Rite of Spring.

 

Omdrejningspunktet i forestillingen er tabet af uskyld. Publikum vil opleve de 7 mænd i overgangsritualer og andre ceremonier, der transformerer drenge til mænd.

 

En forestilling af Palle Granhøj. Skabt i tæt samarbejde med de medvirkende: Bill Eldridge, László Fülöp, Áron Darabont Leon, Tomasz Ciesielski, Mikolaj Karczewski, Tomás Danielis og Aureliusz Rys.

 

Assistent: Mads Møller Andersen

Musik: Igor Stravinsky

 

Reumertvinder 2013

Granhøj Dans vandt i 2013 en Reumert for "Årets Danseforestilling" med forestillingen Men&Mahler, og det er de samme dansere fra denne forestilling, der medvirker i RITE of SPRING - EXTENDED.

 

Forestillingen RITE of SPRING  - EXTENDED havde urpremiere den 16. nov. 2013 hos Granhøj Dans i Klosterport, Aarhus, hvor den blev modtaget med store anmelderroser og spiller efterfølgende i Dansehallerne. 

 

Flotte anmeldelser

Forestillingen har allerede høstet flere flotte anmeldelser. Læs nogle af dem her:

 

Weekendavisen - "Rituel forløsning"

Aarhus Stiftstidende - "Modig og vellykket dansefokuseret balletklenodie"

Terpsichore - "Granhøj Dans’ Rite of Men lig manddommens adgangsbillet"

 

En plakat bliver til

Flere har spurgt, hvordan plakaten til forestillingen er blevet til. Se arbejdsprocessen her

 

Om Granhøj Dans

Koreografen Palle Granhøj er manden bag det internationale anerkendte kompagni Granhøj Dans, der har base i Århus. Granhøj Dans er kendt for sin originale måde at arbejde med dans på - og alle kompagniets forestillinger undersøger samspillet mellem det valgte motiv og de kunstnere, der deltager i den kreative skabelsesproces, så udtrykket bliver unikt hver gang - og er desuden ofte krydret med humor og uhøjtidelighed.

Det vigtigste redskab er obstruktionsteknik - og via dette omformer ydre påvirkninger danserens bevægelser og frembringer dybereliggende lag af dennes personlighed og sætter derved menneskelige relationer i spotlyset.

For Palle Granhøj er dans meget mere og andet end kun koreograferet kropsbevægelse. Han ønsker via sin særlige arbejdsmetode at skabe billeder og stemninger som udspringer af en personlig søgen inden for kunsten. Formålet er at skabe værker, som alle kan forholde sig til, fordi de besidder mange lag og et stærk menneskeligt nærvær i deres sceniske sprog. Formmæssigt benytter han sig af et komplekst ligestillet samspil mellem musik, lys, scenografi og rekvisitter såvel som bevægelser m.m.

www.granhoj.dk

 

Granhøj Dans er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg og Århus Kommune.

 

OBS OBS: Udvidet spilleperiode i Aarhus. Forestillingen spiller nu også i Aarhus, Klosterport fra d. 20. - 25. jan.
2014 og herefter i Dansehallerne.

Dansehallerne København    •    Pasteursvej 20 (scenerne)    •   DK-1799 København V
Dansehallerne Aarhus    •    Frederiks Allé 20B    •    DK-8000 Aarhus C