Forestillinger

Kitt Johnson

STAFET

Verdenspremiere

Den prisbelønnede danser og koreograf Kitt Johnson iscenesætter 9 performere i en barsk og humoristisk afsøgning af herkomstens kraft og betydning.

I STAFET stilles skarpt på herkomsten som det enkelte individs afgørende identifikationsfaktor. Herkomsten som stedet, hvor slægtens og kulturens reservoir af billeder og mytologiserede hændelser overleveres, hvor etnicitet, religion og nationalitet afgøres, og hvor traumer og triumfer føres videre på tværs af generationer. Herkomsten er det uundværlige fundament for vores selvforståelse og samtidig den dødsensfarlige skarpretter, der fastholder os i et prædestineret mummespil. Vi tilbringer vores liv i forsøget på at forlige disse kræfter. Vi forhandler om retten til forandring, udvikling eller afvikling. Vi opfinder strategier for overlevelse i denne eviggyldige og universelle konfliktzone.

Med 9 forrygende performere af vidt forskellig herkomst – kulturelt, geografisk og socialt – sætter Kitt Johnson scenen for en udforskning af dette herkomstens minefelt! En forestilling der er skabt i tæt samarbejde med performerne.

Om Kitt Johnson – en ener
Kitt Johnson er en ener på den danske danse- og performancescene og en af vores mest anerkendte koreografer herhjemme. Hyldet for sin innovative tilgang til dansen som scenekunstform og elsket for sin særegne koreografiske stil, som er udviklet gennem hendes mere end 30 år lange karriere. Kitt Johnson har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger, heriblandt flere Reumert’er. Hendes arbejde er karakteriseret ved en ekstrem kropskontrol og en enestående fornemmelse for enkle, men effektive sceniske virkemidler, og med sine værker udforsker hun de dybeste lag af den menneskelige eksistens.

Læs mere om Kitt Johnson

Art Talk 15. februar

Der vil efter forestillingen onsdag d. 15. februar være mulighed for at deltage i en art talk med Kitt Johnson og performerne.

Credits

Idé og instruktion / Kitt Johnson
Lyd / Sture Ericson
Lys / Mogens Kjempff
Kostumer og scenografi: Charlotte Østergaard
Medskabende performere / Gabi Dissmann, Julienne Doko, Dorothea Eitel, Florent Golfier, Poul Helmer Laursen, Marek Mensik, Kyrie Oda, Hilde I. Sandvold, Jan Vesala.
Producent / Aline Storm
Arrangør / Kitt Johnson X-act

Fra 18 år

Hent pressebilleder / Hent forestillingsbilleder

Forestillingen er støttet af:
Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg, Statens Kunstfond

Varighed: 1 time og 35 min (uden pause)

man. - lør. kl. 19

Store Scene

40 - 125 kr. (+ evt. gebyr)