Forestillinger

Dansehallerne

Loona Nights

EKSPERIMENTERENDE / FRI ENTRÉ

Loona Nights er vores populære åbne platform, hvor rammerne er åbne, scenerummet er råt og nøgent, teknikken simpel – og alt kan ske!

Det hele foregår på vores uformelle foyer-scene, og er en enestående lejlighed til at opleve en række miniværker, rå ideer, uøvede visioner, legende forsøg og korte mesterværker indenfor rammerne af et uformelt miljø, hvor dansere mødes og modtager feedback fra publikum.
 Der er åbent for dine kommentarer eller spørgsmål til værkerne og kunstnerne – i en ramme uden barrierer mellem publikum og kunstnerne og uden back stage – med plads til umiddelbare reaktioner og dialog.

Der vil være omkring ti små præsentationer på en aften, alle med en varighed på maks. ti minutter hver.

Aftenens vært
Værterne på Loona Nights bliver ingen mindre end skuespiller og leder af KFTS – Københavns Film & Teaterskole Stuart Lynch og skuespiller og forfatter Astrid Lund.
www.stuartlynch.dk
www.astridlund.com

Den sidste Loona med After-Show-Party
Denne Loona Nights vil være absolut den sidste, og det er derfor en helt særlig aften, hvor der kan være overraskelser undervejs, så kom og tag pænt afsked med den populære platform.
Da det er den sidste Loona holder vi 28. april et After-Show-Party med DJ Nannalicious.
Festen går i gang umiddelbart efter sidste forestilling på Loona scenen.

Dansens Dag
Loona Nights er også denne aften en del af Dansehallernes fejring af den årlige internationale Dansens Dag. Hvert år 29. april eller i de nærtliggende dage fejres dansens over hele verden. Se mere info om Dansens dag her.

Vil du vise dit værk på Loona Nights?
Læs OPEN CALL her, udfyld og send ansøgningsskema til vores producent Hanne Svejstrup (hsv@dansehallerne.dk).
Deadline for tilmelding til at deltage som kunstner er:
 3. april 2017

Om konceptet
– Dansehallerne sender ”open call” bredt ud i “scenekunstmiljøet”.
– Værket må vare maks. 10 minutter.
– Low-key produktion – rammen er rå og enkel med basis lys- og lyd.
– Programmet bliver offentliggjort på visningsdagen.
– Der vil være et printet program simpelt sat op med titel, medvirkende, type, varighed og kreditering.
– Det er et uformelt, åbent scene/publikumsrum, hvor publikum kan stå eller gå rundt, og kan snakke sammen – også under forestillingen.
– Der er ingen siddepladser (næsten).

Loona Nights gik første gang i luften i 2012, og er siden da blevet afholdt mellem 3-4 gange pr. sæson.

Tidligere deltagende kunstnere på Loona Nights har bl.a. været Camilla Stage (DK), Marie Topp (DK), Lucy Suggate (UK), My Grönholdt (SE), My Nilsson (S) & Sophia Mage (DK/USA), Taryn McGovern(USA), Adrian Skjoldborg (DK), Paul Gordon (US) & Arina Trostyanetskaya, Fie Dam Mygind (DK), Marie Brolin (SE), Livingstones Kabinet (DK), Jon Hoff (DK), Annika Kompart (GE) & Pierre Enaux (FR), Volcan Dance Company (FR), Casper – Malte Augusta (DK), David Tholander (DK) m.fl.

Varighed: ca. 2 timer og 30 min. (inkl. pause)

fre kl. 20.30

Foyerscenen

Fri entré