Forestillinger

Dansehallerne, Ta´fat om dansen

Dansehallernes fejring af den internationale Dansens Dag 2017

Hvert år den 29. april fejres dansens dag i hele verden. Også i Danmark samler Dansens Dag al slags dans for at fejre kunstformen.

Dansens Dag sætter spot på dansens universelle evne til at krydse alle politiske, kulturelle og etniske grænser og forene folk i fred og venskab gennem et fælles sprog: DANS! Alle kan være med.

Dansehallerne har i år valgt at fejre Dansens Dag over flere dage – med et program af forskellige aktiviteter som film, forestillinger og fællesdans – såvel i Carlsberg Byen som rundt i hele landet. Aktiviteterne vil være spredt ud over dage fra 20. til 29. april.

Når vi fejrer dansen, er det med et syn på en kunstart, der favner hele mennesket som fysisk, intellektuel og sansende. I år har vi særligt fokus på børn og unge, og det den medskabende dans kan bidrage med, men vi giver også plads til mere eksperimenterende og udfordrende oplevelse i Loona Nights. Tag en chance – kom og vær med! ”  Efva Lilja, direktør og kunstnerisk leder i Dansehallerne.


PROGRAM

20. april 2017 / kl. 21
Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh. K
60SECONDSDANCE Prisoverrækkelse og reception
Vi varmer op til fejringen af Dansens Dag 20. April i samarbejde med Cinemateket.
Her vil være visning af de 10 danske finalistfilm fra 60secondsdance og efterfølgende prisoverrækkelse og reception.
Der er fri entré – dog begrænset pladser, så book din billet her
Se mere om eventen her

28. april 2017 / kl. 11
Humletorvet, Carlsberg Byen, Kbh. V OBS: PGA Regnvejr er denne event flyttet indendørs, så det foregår i Dansehallernes foyer
Dansehallerne byder skoleelever op til Årets Dans
Dagen begynder ude på Humletorvet i Carlsberg Byen, hvor næsten 400 børn gir’ den gas i Årets Dans, der et en del af Dansehallernes landsdækkende projekt Ta´fat om dansen. Børnene har lært koreografien til Årets Dans ude på deres skoler, inden de samles på Humletorvet, hvor de først varmer op og siden danser Årets Dans sammen.
Se mere om Årets Dans her

28. april 2017 / kl. 19
Dansehallerne, Lille Scene, Kbh. V
Premiere på dansefilmdokumentaren Nothing matters when we´re dancing
Om aftenen går det løs inden for i Dansehallerne, hvor der er premiere på dansedokumentaren Nothing matters when we’re dancing. En film, der går tæt på tre helt almindelige danskere og deres kærlighed til dansen.
Der er fri entré – dog begrænset antal billetter.
Se mere om eventen her

28. april 2017 / kl. 20.30
Dansehallerne, Foyer Scenen, Kbh. V
Loona Nights, en rå uformel platform – alt kan ske

Sidst på aftenen er det tid til den absolutte sidste omgang af Dansehallernes populære platform Loona Nights, hvor dansere og andre kunstnere kan få afløb for deres vildeste idéer, hemmelige drømme og geniale forsøg i form af værker, som de præsenterer for publikum i uformelle rammer. Der er desuden After-Show-Party med DJ Nannalicious umiddelbart efter sidste forestilling.
Der er fri entré.
Se mere om eventen her

25.-29. april 2017
Rundt omkring i hele landet
Tusinder af danske børn danser med i resten af landet
Børnene på Humletorvet i København får selskab af tusinder af andre skolebørn rundt om i landet, der også fejrer Dansens Dag ved at danse Årets Dans i ugerne op til den 29. april. I Nordjylland danser 0.-2. klasser 25. og 26. april, i Århus er Årets Dans en del af et større program med workshops og forestillinger på selve dagen 29. april. På Fyn vil mere end 2.000 skoleelever danse samtidigt.
Alle arrangementerne er søsat med hjælp fra projektet Ta’ fat om dansen og dets danseformidlere, der har været rundt på hundrede af skoler i hele landet for at arbejde med Årets Dans.
Se mere om Årets Dans her

Dansehallerne ønsker alle en forrygende fejring af Dansens Dag 2017.

Fri entré